Jeg debuterede på KUNSTBYGNINGEN i Odense maj 75 med gruppen LYREN. Vi var alle fire elever fra DET FYNSKE KUNSTAKADEMI
Mulle Liebmann fra Fyns Stiftstidende skrev:
"Der er en del Manér i John Hansens modelbilleder og portrætbilledernes opløste ansigtstræk, men også noget tiltrækkende ved urskovsstemningen i de mest abstraherede motiver med menneskekroppe, hvor figurerne kun lige anes inde i varmt mørke gennem deres bevægelser, der antydes bare som strejf af lys over legemets konturer. Hans små , såre farveskønne modelstudier på papir er også mere rytme end krop, sanselige, yndefuldt sikre som østens kalligrafiske tegn."
Kif skrev i Fyns Tidende:
"John Hansen er måske den mest eksperimenterende. Hans såkaldte portrætter er stræben efter at finde menneskelig varme frem i farverne på bekostning af kendte konturer."
I 1986, hvor jeg stadig tog udgangspunkt i kendte konturer, gerne torsoen, har jeg min tredje separatudstilling på Kunstbygningen. Jeg var netop blevet medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF) og havde arbejdet med både grafikken og maleriet, men stadig primært figurativt.
Gert Garmund skrev i Kunstavisen i februar 86:
"John Hansen, der er uddannet på Det Fynske Kunstakademi, arbejder dejligt frigjort uden at miste grebet om billedet helhed. Hans grafik, der er ætsninger og raderinger, bliver viderearbejdet, så serielle historier opstår. Man oplever her den sprøde linie, som den tonede flade, hvoraf motivet f.eks. et portræts smerte springer en i møde med en sorthed og valør, som kun grafikken rummer. Rummet i billedfladen omslutter figuren og iagttageren drages dybere og dybere ind i billedet. Dette gør sig også gældende i John Hansens malerier- hvor rummet der kan være tomt, virker dragende på beskueren, så han trækkes ind som den manglende figur og omsluttes."