
Birthe Elgaard havde startet sit galleri nord for Randers i 1990erne og fandt mig og mine ting på Art Copenhagen i 2003 og aftale om udstilling blev lavet. Det var gode år hos Birthe, som havde skabt et kulturelt fyrtårn langt ude på landet i en stald. Hun blev kendt for at huse mange naturmalerere og altså også mig. Kunstanmelder Erik Meistrup åbnede første seperatudstilling. Han er i øvrigt still going strong og følger flittigt med ved besøg på udstillinger i hele Danmark.
Birthe var kendt for at være god ved sine kunstnere ( og kunder). Vi fik en forrygende frokost til ferniseringen ( Takket være Birthes datter, der var kokken). Der var altid økologisk chokolade, vin og kaffe i galleriet og tid til en snak om KUNSTEN.Det var kunstformidling på bedste hvis og folk kom langvejs fra til det lille sted på Kalvevasen



I 2007 fik jeg samlet 100 huskebilleder til udstillingen i galleri Dahl. Jeg satte udstllingen igang og tog ned og overtog mit nye sydfranske hjem, som hurtigt blev et produktivt værksted
Der arrangeres huskebilleder på stuegulv inden billederne afhentes.
Udstillingen er hængt op