fra værkstedet

Women gallery

Mobilito kalder jeg de tryk, som er tegnet direkte på min smartphone. Processen foregår ved, at jeg tegner direkte på min smartphone med en specialpen, hvorefter jeg bearbejder tegningerne i telefonen. Det er ikke tale om et ”kunsttryk”; altså et fotografi af et værk, som trykkes på papir og sælges videre. Med mine mobilito-tryk er der derimod tale om et originalt stykke grafik, som er trykt direkte fra min smartphone, uden mellemstationer - man kan betragte specialpennen som min nål og telefonen som min trykplade. Womangallery er min første Mobilito-serie, og adskiller sig fra min malerkunst ved at være figurativ. Kvindefigurerne er hentet tilbage til nutiden fra nogle af mine tidligste grafiske værker fra 70’erne. Womangallery kan købes som otte Mobilitos på 260g godt trykpapir, samlet i et omslag. Mål ca. 10 *10 cm. Hvert mobilito er trykt i 100 signerede og nummererede eksemplarer.