fra værkstedet

1975-1990

 

Jeg har været medlem af Fyns Grafiske Værksted omtrent fra starten, men vi var en flok kunstnere, der etablerede vores eget værkstedskollektiv de sidste år af 70erne, på Åløkkegade ved den nuværende busterminal i Elite chokolades lokaler. Der var chokolade på bordene, da vi overtog! Det meste af min grafik fra 70erne blev lavet der.


Senere etablerede jeg grafisk værksted hjemmei Radby med både kobbertrykspresse og litografisk presse.

 

 

Jeg har fundet de gamle tryk frem fra tegningsskabet og har faktisk en del udenlandske kunder til den unge Johns tryk via ETSY.Jeg sætter derfor også på hjemmesiden hvad jeg har i gemmerne.

Det er faktisk rigtig fint at genkalde sig den alder og stemning, der jo også gemmer sig i 'den gamle kunstner'. 

Trykkene er selvfølgelig præget at tiden og ikke mindst håndteringsmærker. Jeg havde ikke altid så rene fingre. Også af den grund sælges de billigt.

En kunde fra Holland skrev:

..."The Drypoint in real better than the picture.Loving it.The story of this artpiece makes for me even more precious. Thank you John for sharing this with me"...